Visualisér en lydfil eller mikrofonsignalet live som bølgeform, logaritmisk frekvensspektrum eller rullende spektrogram. Alt kører lokalt i browseren — intet uploades. Eksportér enhver visning som et PNG-øjebliksbillede.
Hvad er et lydspektrum?
En bølgeform fortæller hvor højt lyden er på hvert tidspunkt; et spektrum fortæller hvilke frekvenser der udgør den lydstyrke. Analysatoren ovenfor tilbyder begge visninger plus et spektrogram, som er spektret udviklet over tid. Samme signal, tre supplerende billeder — og at skifte mellem dem er den hurtigste måde at forstå, hvad en lyd består af.
Fire fakta, der forankrer resten af siden:
• bølgeform = lydstyrke over tid; spektrum = frekvensindhold på ét øjeblik; spektrogram = spektrum over tid (tid × frekvens × intensitet)
• den matematik, der ligger bag spektret, er FFT'en, anvendt på korte vinduer af samples
• en fil på 44.100 Hz kan kun indeholde frekvenser op til 22.050 Hz (halvdelen af samplefrekvensen — Nyquist-grænsen)
• valgmuligheden med logaritmisk frekvensakse svarer til, hvordan hørelsen fungerer: oktaven fra 20–40 Hz får samme bredde som 10.000–20.000 Hz
De tre visninger
Bølgeformen plotter samplets amplitude mod tid — fremragende til at se klipning, stilhed og den samlede dynamik, men blind over for tonehøjde. Spektret tager ét kort vindue (nogle tusinde samples) og viser, hvor meget energi der ligger i hvert frekvensbånd, fra den laveste bas til venstre til diskantens loft til højre. Spektrogrammet stabler hundredvis af sådanne spektre side om side, efterhånden som tiden går, med intensitet som farve — et klaverglissando bliver til en stigende streg, en vedvarende violintone til en stabil vandret linje, og tale til en kæde af vokalformanter.
FFT og vinduer
Den hurtige Fourier-transformation (FFT) omregner en blok af tidsdomænesamples til frekvensstyrker. Den besvarer: "hvis denne blok var en sum af rene toner, hvor meget af hver tone ville den så udgøre?" Analysatoren skærer lyden i overlappende vinduer med nogle tusinde samples og kører en FFT på hvert — mindre vinduer løser timing bedre, større vinduer løser frekvens bedre, hvorfor en fast vinduesstørrelse altid er et kompromis. Knappen til logaritmisk frekvens påvirker kun visningen: den strækker plottet, så de lave oktaver (hvor det meste musik ligger) får synlig bredde i stedet for at blive presset op mod venstre kant.
Grundtone og overtoner
Spil en A4 på et vilkårligt instrument, og spektret viser en top ved 440 Hz — grundtonen — plus mindre toppe ved 880, 1320, 1760 Hz: overtonerne, hele multipla af grundtonen. Det er balancen mellem disse overtoner, der gør en violins A4 anderledes end en fløjtes: samme grundtone, forskellig opskrift ovenpå. Derfor er spektret den foretrukne visning til instrumentidentifikation, mixbeslutninger og jagt på støj — netbrum viser sig som en vedholdende 50/60 Hz-spids, og MP3-beskæring viser sig som energi, der simpelthen stopper under ca. 16 kHz.
Almindelige misforståelser
- Bølgeformen viser tonehøjde. Nej. To meget forskellige akkorder ved samme lydstyrke har næsten identiske bølgeformer. Oplysninger om tonehøjde dukker først op efter FFT'en — i spektrum- eller spektrogramvisningerne.
- Et spektrum og et spektrogram er det samme billede. Nej. Spektret er en enkelt frekvensskive for ét øjeblik; spektrogrammet er tusindvis af sådanne skiver i tidsrækkefølge. Brug spektret til at besvare "hvad", spektrogrammet til at besvare "hvornår".
- Lyd over 22.050 Hz er skjult i en cd-fil. Nej. Samplingen med 44.100 Hz begrænser matematisk indholdet til 22.050 Hz; Nyquist-grænsen er en egenskab ved samplene selv, ikke ved visningen.
Relaterede værktøjer: MIDI til WAV og Lyd til WAV / FLAC til at producere filer, der er værd at analysere; Reducér støj, når spektrogrammet viser konstant sus eller brum; og Normalisér lyd, når bølgeformen viser niveauer, der skal korrigeres.
